Den usminkede og nøgne sandhed.

For nogle uger siden delte jeg en mail på min facebook-side, som jeg havde modtaget fra en ung pige på snart 19. Jeg var rørt. Rørt over hendes historie og rørt over alt hun havde været igennem trods sin unge alder. Efter jeg havde læst hendes mail og hendes historie utallige gange tænkte jeg på, hvordan kropsidealer i realiteten påvirker helt unge piger.

For nylig læste jeg i Politiken om en ung pige på 15, der bad om at få selvværd og selvtillid på skemaet. Hun tager udgangspunkt i at normalvægtig er det nye overvægtig og skriver om at tynd og smuk er dét man skal være i dag, hvis man vil frem i verden… Skræmmende tankegang. I de unge pigers verden kommer popularitet an på hvor mange ’likes’ og hvor mange følgere de har, og ikke det de KAN eller om de overhovedet har det godt?

Jeg er mere end enig i at der skal sættes fokus på kropsidealer, og jeg kan mærke at revolutionen så småt er ved at ske. Det varmer virkeligt mit hjerte at opleve mange kendte danske kvinder tager deres ansvar og stiller op til fotografering af deres ansigter uden make-up. Make-up er i øvrigt en ganske udmærket ting, så længe at kvinder stadig kan gå udenfor en dør uden, hvorfor jeg er mere end inspireret af projektet ‘Usminket’. To fotografer har afbilledet 60 kendte danske kvinder uden photoshop og uden make-up.

60

– Vi er enormt bange for ikke at være perfekte. Det kan virke, som om at jeg har det perfekte liv, når jeg optræder på den røde løber, men det snyder altså en smule – og jeg er bange for, at det inspirerer piger på en forkert måde, fordi mange af teenager-piger i forvejen kæmper med deres selvværd, siger Saseline, der sidste år var initiativtager til hashtagget ’mitsandejegudenfilter’.

Du kan læse om Projektet ’Usminket’ her

MAJA’S HISTORIE.
Maja fortæller sin ærlige historie om vejen til erkendelse af hvad der vigtigt i hendes liv. Tag godt imod den. Jeg kender til sårbarheden, når ærligheden vejer tungest. Her er en uredigeret version af Maja’s historie. Fuldstændig som hun selv har skrevet den.

_____________________________________
PAS PÅ DIG SELV, MAJA.
Kære Maja på 17 år, det er forkert at du sammenligner dig med andre. Ingen mennesker er ens og det er ikke meningen at de skal være det. Kære Maja på 17 år pas på dig selv, det skylder du din krop. Når sindet tager over kan det gå galt og det ved du. Det startede helt tilbage i det små klasser. Det skal ikke være nogen hemmelighed at du måske var lidt større end hvad du burde være. Hvad fik dig til at gøre som du gjorde. Kære Maja som går i folkeskolen du begyndte at ødelægge din krop. Du ville ikke længere være den pige der skilte sig ud og ikke følte sig pæn blandt sine veninder. Der er da ingen tvivl om, at det ikke var sjovt at være hende der altid fulgte med og ikke var hende drenge lagde mærke til… Det er vel derfor du startede Maja? Hvorfor kunne du ikke være ligeglad med hvad de andre synes? Når alt kommer til alt siger man jo, at det er det indre der tæller… men sådan var din tankegang selvfølgelig ikke. Du fandt hurtigt ud af hvad der skulle til for at du tabte dig. Den cykeltur rundt der før havde heddet en tur blev til to ture. Hvis du skippede en dag vidste du at du blev nød til at cykle 4 ture dagen efter… det gav mening så havde du ikke misset nogle ture. Du stoppede med at spise, det kom lige så stille. Hverdagene gik med at du stod op vejede dig og undgik mad så vidt muligt. Inden sengetid vejede du dig igen… Hver dag var en kamp med de sociale omgivelser, der var ingen der skulle opdage hvad du havde gang i? Spejlbilledet var ikke som det skulle være, du kunne ikke forstå det for alt tydede på at du tabte dig. Vægten dalede i takt med dagene så småt gik. For hver da du ikke spiste blev du mere og mere udmattet. Du havde ikke energi til noget når du kom hjem fra skole, andet end at sove. Hver dag faldt du i søvn med det samme du kom hjem. Hvad var målet med dette projekt? Dagene fortsatte. Den samme rutine hver dag: stå op, veje dig, skjule for alle hvad du havde gang i, sove, tage lidt aftensmad for at skjule hvad du lavede, veje dig inden sengetid derefter – repeat…

Kære Maja i folkeskolen… hvorfor? Hvorfor kunne du ikke se du ødelagde dig selv. Du begyndte at ligne en syg person mere og mere. Når du gjorde dig til i spejlet stak knoglerne frem. Dine ben var tynde og du var sammenkrummet af manglende muskulatur, men du kunne ikke selv se det. Kunne du Maja? Du blev smigret når folk spurgte om du ikke havde tabt dig og når de spurgte hvad du havde gjort smilte du bare og sagde ”jeg cykler meget”. Pigerne i idræt begyndte at sige at du var alt for tynd og nu måtte du altså ikke tabe dig mere. Hvad vidste de om det, det var jo ikke dem der var i din krop. De kunne umuligt have ret – så du forsatte.

En aften da du havde været i bad og skulle til at oven på til den sædvanlige aften vejning inden sengetid var der én der så dig. Din mor Maja, din mor så din ryg. Hun så hvordan dine knogler frembruste igennem dit skin. Det var noget du ville have forhindret, hvis du kunne. Du skjulte altid dig selv med stort tøj så ingen kunne se din krop forandre sig, men din mor opdagede dig.

Kære Maja i folkeskolen, din mor sørgede for at du kom til lægen… hun opdagede dig inden det for alvor gik galt. Du ville ikke til lægen du ville bare gerne fortsætte det du havde gang i for du kunne ikke se at det du havde gang i var farligt.

Din mor fortalte dig at folk begyndte at spørge om du var syg og hvad der var galt med dig, det vidste sig at det ikke kun var din mor der havde opdaget dig.

””Hvorfor gør du det her Maja? ” – Lægens spørgsmål rungede i dit hoved, du vidste ikke hvad du skulle svare, gjorde du vel? Alle dine tanker forsvandt fra det ene øjeblik og du sad bare der sammenkrummet som den krøbling du var. Du var en høj pige, du var ca. 170-173cm høj er det ikke rigtigt? Lægen vejede dig og du vejede 58kg… Han begyndte at sige en masse ting til dig og viste diagrammer over hvad du skulle veje for at du ville være sund og rask. ”Hvis det her ikke bliver bedre hurtigst muligt, så er jeg nødt til at indlægge dig, Maja. Hvis du fortsætter i dette spor vil du skade dine indre organer og du vil muligvis ikke være i stand til at få børn når du bliver ældre. ” – Det var her det gik op for dig… Det var her du fandt ud af hvad du havde gang i. Det var ikke normalt, det var farligt.

Du ville ikke indlægges… det var i sommeren og du skulle med din familie på ferie. Heldigvis for det, for så kunne de hele tiden holde øje med om du fik det at spise som du skulle. Det kom lige så stille hen af vejen. Du tog så småt på igen og dit ansigt lyste mere op. Du blev en gladere person med mere energi.

Kære Maja der klarede sig ud af en spiseforstyrrelse. Takket være din familie og dine venner kom du på rette spor igen. Du gav ikke bare din krop psykiske men, men også dine pårørende. Det er noget du altid vil huske, men som du har lært at ligge i baghovedet.


KÆRE MAJA PÅ 18 ÅR,
Folkeskolen er længe siden nu og du er blevet noget af en trænings tøs. Du elsker træning og den sunde livsstil. Du går på Gymnasiet nu. Du har i noget tid nu levet en sund livsstil og du elsker det. Dine veninder synes det er noget mærkeligt noget, at du går så meget op i det, men sådan er man jo så forskellige ikke? Lige nu er du ved at tage på, man kan vel godt bruge ordet at du bulker… Du spiser en hel masse fordi du skal tage på. Din veninde Signe har rådet dig og hjulpet dig til det, fordi din krop ikke var symmetrisk. Det hang bare ikke sammen og så havde du ingen røv, den var der faktisk slet ikke. Det kom sig af at du trænede helt vildt uden at få den rigtig næring, til alt den træning. Igen skyldtes det et forkert kendskab til mad. Du tog på og du tog hurtigt på. Det har gået lidt frem og tilbage med din vægt efter spiseforstyrrelsen i folkeskolen, og nu skulle du til at tage på igen. Du tog på og du blev stærkere… Du ramte et punkt hvor du gerne ville til at smide noget igen så man kunne se noget markering. Allerede her var du begyndt at blive en person hvor alt handlede om træning og kost, du tænkte ikke som sådan på andet end hvor vigtigt det var du kom op at træne, og du måtte for guds skyld ikke skibe en træning! Men hvorfor Maja, hvad kunne der ske?

En dag følte du ikke, at Simon engagerede sig nok i det du gerne ville med din træning, derfor fik dig og din veninde Signe ideen om at i gerne ville prøve noget nyt. En der kunne hjælpe jer med jeres mål: ”Fitteste studine 2015” I skrev rundt til forskellige uden noget resultat, men så får du den ide at skrive til en tidligere atlet. Det ender med i får hende som coach og i starter op til at fuldføre jeres drøm. Allerede den første dag var du lidt nervøs omkring det, men du gik i gang og du blev rigtig glad for det. Atleten havde lavet et rigtig lækkert program både hvad angår kost og træning og du var vild med det.

Dagene gik og det gik fint med det nye program, du mødte udfordringer, men mente selv du havde styr på dem indtil det en dag gik op for dig. Hvad lavede du Maja? Var det det her du gerne ville? Du blev ked af det virkelig ked af det… Du havde altid fået af vide af både venner og familie at du ikke måtte lade det her tage overhånd over dig. Du ignorerede, at din krop havde brug for hvile, selvom den skreg på det. Du kørte dig selv hårdt og du gjorde det for at få den labre krop du altid havde ønsket.

Kære Maja på 18 år, du valgte at stoppe ved din coach. Hvorfor gjorde du det? Var det ikke det der gjorde dig glad? Jo, det gjorde dig glad, men du ville gerne prøve selv! For du ved du kan selv. Du har haft den her sunde livsstil i rigtig lang tid nu. En ting er helt sikkert du fortryde ikke at du valgte, at have hende som coach. Du har lært så meget og det sætter du virkelig pris på.

Dagene efter du valgte at stoppe hos hende blev triste og mærkelige. Du blev bange og du tænkte ikke på andet en træning og mad. Du gik rundt med en frygt, frygten for at blive tyk… Du vidste godt, at det her var de forkerte tanker at gå rundt med og du vidste at sindet havde taget over. Du snakkede med Signe om det og hun syntes du skulle snakke med din familie om det og måske overveje en terapeut. Måske lagde holdningen til mad og træning helt tilbage fra dengang du havde en spiseforstyrrelse.

Du snakkede med din mor og du indrømmede, at det måske var på vej den gale vej…

Kære Maja på 18 år snart 19 du er godt på vej, du fik snakket tingene igennem med din mor og det lader til du ikke har brug for at snakke med en terapeut lige nu. Du klarer det flot og du har fået mere forståelse. Du har levet en sund livsstil længe nu og sådan vil det blive ved med at være. Da det så er sagt er det vigtigt du husker på at en sund livsstil ikke kun er en sund krop, det er også et sundt sind. Du skal arbejde med at finde balancen og det er du rigtig godt på vej til. Du ved at der ikke sker noget hvis man misser en træning og du ved der ikke sker noget ved at spise noget usundt engang imellem. Giv kroppen lov til det. Du er et menneske som alle andre og du skal give dig selv lov til lidt mere sommetider. Det er jo ikke fordi du vil til at sidde og spise det hver dag, men en gang imellem så sker der intet ved det. Du skal gøre det du elsker. Du elsker at leve sundt, bage sunde opskrifter, tilbringe tid med din familie og dine venner og du elsker at gå i fitness. Fitness er ikke hele dit liv, det er en stor del af det. Du arbejder på at finde balancen, og du opdagede det selv inden det tog overhånd. Det kan du kun være stolt af Maja! For du ved Maja, at du kan alt hvad du sætter dig for! Følg dine drømme og dine mål, men du skal endelig også huske at leve livet. Du har kun fået skænket et og det er dit job at gøre det til noget mineværdigt og noget du aldrig vil fortryde.

 

Pas på dig selv og den du gerne vil være og aldrig ændre dig for nogen der ikke kan lide dig for den du er.

Hilsen Maja snart 19 år

P.s Kære unge piger husk på det her: i er som i er og i er smukke på hver sin måde. I rummer noget helt specielt og det er vigtigt i holder fast i det. Det er det der i sidste ende udformer jeg som dem i gerne vil være. I er alle smukke. I er unikke og specielle og lad aldrig nogen overbevise jer om noget andet. Elsk jer selv og den krop i lever i. Pas på jer selv og jeres krop…

 FullSizeRender

_______________________

Kære Maja,
Du skal være så stolt af dig selv. Jeg ville ønske at jeg havde dine erfaringer, da jeg havde din alder. At være kommet ud på ‘den anden side’ og vide at livet indeholder så meget mere end udseende, er en kæmpe gave. Du skal bare være stolt over at du så tidligt i livet, er kommet til den erkendelse og jeg håber så inderligt at du forsætter den gode stil. Maja, du er smuk og du er lige som du skal være. De kærligste hilsner fra Mille

_______________________

Elsk dig selv – pas på dig. Vejen til drømmekroppen kan være lang og svær. Tro mig – jeg har været der – og det har Maja også.

X M

_______________________
Note.
Jeg har været i tæt dialog med Maja i forhold til anonymitet i hendes historie. Det har hun efter overvejelser fravalgt, da hun står ved sin historie og håber at andre piger kan lære at elske sig selv. Følg hende på Instagram @majafborup.

BESAT

Besat af den evige kamp for at opnå drømmekroppen. Besat af tanken om perfektion er vejen til anerkendelse. Besat af kalorier og vægt.
Sådan har jeg levet 15 år af mit liv.
Det er heldigvis slut nu.

mille31

Jeg sidder sammen med Redaktionschefen Julie fra UnitedTV og skal godkende programmet ’Min krop til skræk og advarsel’ til DR3. Hen mod slutningen i programmet siger jeg til kameraet ”Jeg er god nok lige præcis som jeg er” – dér kom tårerne for alvor frem. Jeg blevet meget rørt over at se mig selv sige sådan – for selvfølgelig er jeg det. Og jeg undrer mig stadigt over at det har taget mig 15 år at nå til dén erkendelse. Jeg sad dér med timevis af optagelser kogt ned til ét program – fuldstændig blottet for offentligheden. Mine overvejelser om at medvirke nåede en større mening hånd i hånd med formålet med at få mit budskab ud. Dels at vi piger skal passe på os selv i vores stræben efter drømmekroppen og dels at vi skal droppe vores selvdestruktive tankegang og lære at elske os selv. 

Forinden var jeg spændt på at se det færdige resultat – og jeg er ovenud tilfreds. Det er lige i skabet. Det er råt og meget ærligt, og det var min virkelighed – OG mit Helvede. Jeg var besat af mad – hvornår, hvorfor, hvad og hvor meget – 90% af min tankevirksomhed var MAD. At medvirke til programmet har også givet anledning til refleksion. Pludselig var det så mange spørgsmål at skulle tages stilling til. Jeg skulle mærke efter hver gang vi skulle lave en scene. Det mest grænseoverskridende var, da jeg skulle vise et af mine ædeflip. I dag kan jeg tydeligt se, at det er med til at fuldende min fortælling og er langt fra ked af at jeg gjorde det. Det var jo min virkelighed. 

D. 7. maj 2014 tog jeg beslutningen om at maden ikke længere skulle bestemme over mig – jeg VILLE ud af det Helvede jeg befandt mig i. Jeg fandt dén viljestyrke frem som jeg brugte til konkurrencen. Det skulle være MIG det bestemte over maden – og ikke omvendt!! Jeg sætter snart 4 måneders nålen siden mit sidste ædeflip. Det har bestemt ikke været sådan, at ’bare’ fordi tog beslutningen om at det skulle være slut, at det skete af sig selv. Jeg har virkelig kæmpet en kamp og smøget ærmerne op – været i intensiv terapibehandling. Jeg ved ikke om jeg er 100% helbredt, men jeg er på vej. Jeg tænker forsat meget over hvad jeg spiser, men det er til at leve med og vigtigst af ALT, det er mig der bestemmer. Og jeg har ikke haft tilbagefald med ét eneste ædeflip. Jeg er stolt – og jeg er en sejr !!

Jeg er blevet kaldt hykler og tudeprinsesse af gamle kendinge i sporten. Måske nogle har ondt i røven over at man kan vinde DM ’clean’ på 8 måneder – jeg ved det ikke – jeg er ærligtalt også ligeglad. I mine egne øjne vandt jeg det hele og én ting ved jeg nu. Jeg er ikke færdig med at råbe og stampe i gulvet over at kvinder skal lære at elske sig selv.

Nu har jeg i 15 år stræbt efter drømmekroppen – vejet for lidt og for meget, sultet mig selv, overspist, gjort mine allernærmeste søvnløse om natten fordi jeg ikke passede på mig selv, været indlagt på neurologisk afdeling i 2010 fordi jeg pressede min krop til det yderste (for lidt søvn og mad, for meget fest og alkohol) og været fuldstændig besat af drømmekroppen bare for at opnå anerkendelse. DET ER SLUT NU – og jeg har sagt farvel til besættelsen – FOR EVIGT!!

Nu har jeg lært at leve uden konstant at få dårlig samvittighed!! Og mit hjerte brænder for piger der står i samme situation. Jeg vil gerne videregive at man sagtens kan have en veltrænet krop uden at gå for meget på kompromis – og samtidigt have et afbalanceret forhold til kost og træning. Jeg mener efterhånden at jeg har prøvet det meste og er nu kommet til den erkendelse at livet er mere end en sixpack. Jeg har aldrig været større og mere lykkelig.

Jeg glæder mig meget til at give Jer et indblik mit Helvede – pas godt på min historie.

X M

FRA KVIST TIL KÆLDER …eller omvendt!!

Kære læser,
Dette bliver til dato mit sværeste indlæg at skrive. Jeg vil på forhånd gerne sige, at jeg i det nedenstående bliver meget ærlig – i får mig, råt for usødet. Lige på. Som jeg oplever og oplevede min virkelighed. Ufiltreret som den er.

Jeg husker tilbage på 15. februar 2013. Dén dag hvor jeg tog beslutningen om at stille op. Jeg clearede det med min daværende kæreste og undersøgte også om det vil påvirke min fertilitet. Ingen problemer dér. Så var det fuld ild fremad. Jeg var uovervindelig – og topmotiveret, og jeg fulgte ALLE mine planer 100% – HELE vejen. Fuldstændig over skyerne og havde vundet over min prolaps. Og jeg vandt mere – 2 fucking guldmedaljer… desværre fulgte også en spiseforstyrelse med, og den vandt jeg sgu også over – eller er på rette vej.
Hvordan det var at være i den og hvilke redskaber jeg har brugt til at komme videre, vil jeg gerne dele med Jer. Tilsyneladende er der mange der efterspørger.

I dag har fitnesskulturen taget fuldstændig overhånd, hvilket er meget velbeskrevet alle vegne, bla. her. Desuden er det evidensbaseret at meget restriktiv diæt ender i overspisning. Ja tak, det skal jeg love for – og det er uanset om du er på konkurrencediæt eller lever efter fuldstændige fanatiske spisevaner. Grunden til min påstand er, at jeg VED det. Jeg har selv oplevet det på egen krop. Efter mit seneste opslag på Instagram har jeg fået mange henvendelser fra piger, der netop søger værktøjer til at slippe ud af deres overkontrollede forhold til mad. Dette blev det afgørende for dette indlæg.

Efter oktober sidste år har jeg prøvet IIFYM (if it fits your macros), intermitterende faste 16/8 og 1:1 (hverandensdag-faste). Alt dette for at gøre et febrilsk forsøg på ikke at forsætte med at tage på. Jeg valgte i februar at begynde at faste hveranden dag, hvilket fik afgørende betydning for at hele gik galt. Jeg fastede fra kl. 20 og 36 timer frem og spiste morgenmad ved 7-8 tiden. Jeg var overbevist om, hvis jeg skulle gå 36 timer uden mad, ville det give mig en ro og en tid, hvor jeg slet ikke skulle overveje gram, kcal og macrofordeling. Det var virkelig på plus-siden. Modsat gik det så fuldstændigt galt på mine spisedage – ikke den alle – men mange af dem. Ædeflip. Det var så mærkeligt, for jeg nåede aldrig at registrere det, før det var for sent. Glæden var kortvarig, det eneste tidspunkt der var den mindste glæde at finde i det var, når jeg havde det i munden. Jeg var miserabel både før og efter at jeg spiste, ligegyldig hvad det var, så var følelsen af at spise, forkert. Vejen tilbage til et normalt forhold til mad, var fuldstændig uoverskuelig.

Jeg vil tage en tilfældig dag, og fortælle om hvordan mine tanker kunne kredse om mad – hvad, hvordan og hvor meget. Lad os sige en fridag marts.
Som det første da jeg vågner tænker jeg på mad. DET FØRSTE. Dagen forinden har jeg indtastet alt på lifesum, så jeg ved præcist hvad jeg må spise – og selvfølgelig alt det jeg elsker at spise – også de sunde ting.
VÅGNER… I dag overholder du det du har forberedt, kan du for helvede ikke overholde dét – bare en fucking dag??? JO! Dét bliver idag… ‘Uh hvor har jeg det dejligt i min krop efter en fastedag – men jeg er også sulten – jeg glæder mig til at spise – hvad skal jeg nu have – jeg må jo spise lige hvad jeg vil bare det passer til min makrofordeling. Proteinpandekager med peanutbutter og skyr med mandler. Ih, jeg bliver jo A-menneske af at faste. Jeg skal lige lidt hurtigt forbi spejlet 1-2-3. Spiser og tænker allerede på hvad jeg skal have til frokost – jeg har jo planlagt rejer. Ej, nyd det nu det du sidder og spiser … lige nu. Det kunne nu også være lækkert med laks til frokost… Nej, stop nu!! Nyd nu det du spiser – jeg gider i hvertfald ikke have tun… Æv nu er jeg for mæt med min morgenmad, hvis jeg smider det sidste ud har jeg ikke styr på min makrofordeling. Nå, så spiser jeg op, men så skal jeg ihvertfald ikke spise igen før om 4 timer.
Efter en time – argh – der sker vel ikke noget med en håndfuld mandler – vejer dem – og reducerer i det jeg har planlagt jeg skal have senere på dagen. Afsted til træning – jeg er fuld af energi – morgenmaden var god til mig – nu skal glæder jeg mig til rejer og rugbrød til frokost. Kommer senere i Rema – har ikke lyst rejer alligevel – ser hvad makroerne tillader… AAARGH – fuck nu al den tælling. Jeg GIDER den ikke!! Jeg lover bare mig selv at spise fornuftigt resten af dagen – det kan du godt. Køber laks og avo og ISIS-is og mørk choko 85, som jeg elsker. Der sniger sig også et speltrugbrød – jeg må ihvertfald godt spise rugbrød. Der er INGEN der skal bestemme over mig. HVIS du køber det skal du love at du gemmer noget af det. Der er smør til rugbrødet hjemme. Kører hjem i bilen, tankerne kredser om mad, måske jeg skal lade være med at faste? Jeg kan ikke overskue at give slip. Tænker på hvor kæmpefed jeg ville blive hvis jeg skulle spise hver dag… nej, det går ikke. Ihh, hvor er det træls at jeg skal tænke så meget på mad – men hvorfor er det så skidesvært at lade være??? Hjemme igen. 1 skive rugbrød med laks og avo og grønne asparges til. Og så lige endeskiven af rugbrødet med peanutbutter.. TO DIE FOR!! Altså hvor smager det bare godt.
Senere lavet to kaffe dates – husk nu at være nærværende. Og lad nu være med at kigge dem i øjnene mens du lader som om at du hører hvad du siger, og imens er du ved at planlægge mad for resten af dagen. Det kan du ikke være bekendt. Det må være dagens øvelse, at være nærværende. Hjemme igen, fik kun kaffe – dygtig. Spiste ikke engang den lille småkage der var til – dygtig!! Jeg er sulten. Rugbrug med PB og ind og se HOC. Efter 5 min er rugbrødet væk, mere sulten mere laks og avo…. Og et æble… og én rugbrød mere med smør… Hov, forresten jeg har også ISIS og chokolade… (Pendulfart til køkkenet i flere timer og jeg registrerer det faktisk ikke før at jeg fuldstændig overmæt…..)
… kan ikke få luft og pulsen banker derudad – træt… orker ikke at tage mit tøj af… Nej, hvor har jeg lyst til at kaste op, men jeg gør det IKKE for så er jeg først RIGTIG syg…
Hvorfor gjorde du det nu igen – du ved du bliver så ked af det. Hvorfor er det at du ikke lære at du ikke skal mishandle din krop på den her måde?? Falder i søvn… grædende… Du er et fjols – hvorfor er det du ikke kan styre dét…

På min spisedage vil jeg rundt regnet sige at tænkte på mad 90% af tiden. Det var et helvede. Jeg var SÅ ked af at jeg ingen selvdisciplin havde. Hvor fanden var al den viljestyrke jeg havde under sidste års konkurrence??? Jeg beslutter mig for at stå på vægten d. 9. maj… +18 kg siden oktober… Jeg græd resten af dagen, meldte mig syg fra arbejde, fordi jeg var så ked af det og skuffet over mig selv. Dagen efter besluttede jeg mig for at stoppe med at faste og jeg fik en hurtig tid hos min terapeut. Mine tankegang var selvdestruktiv af rang og det skulle stoppe – NU!! Satte den 7. maj som min sidste dag i helvede.
Jeg optog min session hos min terapeut og et par dage efter gik jeg en lang tur og lyttede de 1,5 time igennem igen. HVAD FANDEN ER DER SKET MED DIG?! Jeg kunne slet ikke kende mig selv. Jeg var målløs over de ting der kunne komme ud af min mund omkring mit forhold til mad. Det blev drejepunktet for mig. Jeg besluttede også at slette LIFESUM-app’en på min telefon, fra nu af var ALT tilladt. Ingen regler – ingen restriktioner. I takt med at jeg droppede alle former for regler over min kost begyndte jeg at slappe mere af. Det var virkelig en lettelse. Der sker et eller andet med mig, når jeg får forbud, men efter det ikke skulle bestemme over mig mere, så valgte jeg de sunde fødevare, helt uden at tænke over det. Alt var jo tilladt.

Min terapeut gav mig en sætning jeg har arbejdet meget med. ’Du skal gøre automatiske negative tanker bevidste.’ Av, den var svær. Jeg skal gøre noget ubevidst, bevidst. Helt konkret var det at lade være med at tænke på mad. Automatiske negative tanker – er alt mit tankemønster om mad, og det skal jeg være bevidst om ikke at tænke på. Dét er sq svært og kræver enormt meget fokus og øvelse. Nu efter to måneder kan jeg sætte den %-vise del af tanker omkring mad til 10. Det føles fantastisk.

Jeg begyndte at meditere. Ikke den der skrædderstilling med hænderne placeret på knæene formet som cirkler, hvor man ikke må tænke én tanke. Jeg fandt en podcast, hvor jeg kunne få guidet meditation. En dame der fortæller hvordan jeg skal slappe af og hvad jeg fokusere på. Det begyndte jeg på inden jeg skulle sove, nogle gange fald jeg bare i søvn andre gange lyttede jeg den til ende. Hvis jeg ikke lyttede til podcasten, så forsøgte jeg med visualiseringsteknikker. Kort fortalt ligger jeg med lukkede øjne inden jeg skal sove og forestiller mig lige præcis, hvordan jeg gerne vil leve og hvordan jeg ønsker at min hverdag skal se ud. Ikke det perfekte liv, men et liv der er mig mulig ud fra mine forudsætninger.

Jeg var 14 dage i Portugal og Spanien i juni, hvilket også rykkede nogle tanker i mig. Det var en gave til min mor, da hun blev 50 år sidste år. Vi skulle gå 300 km på 10 dage på den portugisiske Camino. Jeg glædede mig utrolig meget – mange der gået turen, fortæller at det er en rejse i den mentale del – sågar spirituelt.

Jeg postede nedenstående tekst og billede på Instagram, da vi var nået i mål i Santiago;

20140709-135702-50222565.jpg

Så nåede jeg endelig til Santiago. Jeg havde slet ikke forestillet mig at det ville blive SÅ følelsesladet. Nøj – hvor jeg græd!! Jeg havde på alle mine lange vandreture 10 dage forinden forsøgt at fokusere på at smide alt af dét væk der havde været hårdt. Da jeg pludselig var i mål på pladsen foran den store kirke i Santiago, som jeg havde set som et symbol på at jeg havde lagt alt negativitet bag mig – kunne jeg slet ikke styre mig – ikke noget med at hulke – ukontrolleret strømmede tårnene ned at mine kinder… Det er noget at de vildeste jeg har oplevet!! Førhen afsluttede alle pilgrimme deres camino med at tage til ‘Verdens ende’ ved kysten til Atlanterhavet (dengang var Amerika ikke opdaget) og brænde alt deres tøj som et symbol på at et nyt liv starter. I dag er stadig nogle der brænder deres tøj – andre stiller deres vandrestøvler. Undervejs på min tur havde jeg samlet 2 sten op. Den ene som et symbol på mit forhold til mad (den anden er min hemmelighed) – de skulle kastes ud over klipperne ved Verdens Ende som en afslutning på alt jeg har været igennem… And so they did!! Jeg græd igen… At gøre tanker til en visuel handling gør mig åbenbart rigtig godt!! Tilbage sidder jeg med følelsen af at nu kan jeg ikke gøre mere for at arbejde med mig selv… Jeg har gjort alt. Og tak til dig for at tage dig tid til at følge med i mit liv og min historie. Der er altid en vej til at komme videre og ovenpå – du skal bare finde den. Jeg ved at den er der!! #camino#balance#newme

Da jeg sad hjem i flyveren, følte jeg at jeg havde lagt min skyggeside dernede. Det føles fantastisk. Jeg var klar til livet – sådan rigtigt… for første gang i MEGET lang tid…

Tilsidst, så må jeg sende klapsalver til min viljes-del. For den er der og den som jeg brugte sidste år til at komme på skamlen, er den samme som jeg bruger nu. Jeg VIL IKKE gå at være ked af det og det er kun mig selv, der kan ændre det. Jeg har smøget ærmerne op og gået i krig med bolledejen. Det er hårdt og det tager tid, men det lykkedes. Jeg lykkes. Og kan nu sætte en nål for 2 måneder uden ædeflip – jeg er en sejr. PUNKTUM. For første gang i flere måneder har jeg fløjtet i badet og vrikket med røven til musik mens jeg vaskede op. Hver dag øver jeg mig i at gøre ting der gør mig glad, og jeg ønsker at det på et tidspunkt bliver en ubevidst handling. Alle mennesker fortjener at være glade. Nu er der kun én vej… Der er lys – og jeg ser det… Endeligt!!

FREMTID
Jeg fortryder INTET. Jeg vil stadig have gjort det hele i dag. Det sidste år ser jeg som den hårdeste læringsproces i mit liv. OM JEG HAR LYST TIL AT STÅ PÅ SCENEN IGEN – FUCK JA! Men når beslutningen rammer fornuften – bliver det et pænt nej tak!! Jeg vil klappe og ønske alle de rockerseje atleter på scenen held og lykke. Men det bliver aldrig min tur igen…

De mennesker der har været tæt på mig i denne periode skylder jeg kæmpe tak. Min mor – for at prøve at forstå, hvilken absurd verden jeg har befundet mig i. Min gudsøn på 10 måneder – for at give mig ubetinget glæde og kærlighed. Min terapeut – for at møde mig der hvor jeg er – med tillid og respekt.

Skriv endelig til mig hvis du noget på hjerte – kommentar eller mail – msmilledk@gmail.com
X M

20140709-141334-51214879.jpg

Interview med Mr. M. Inimum

De kalder ham den nye sunde og mest rene danskproducerede proteinbar til dato. Han er indbydende udenpå som indeni – enkelte mener at han har tendens til at være lidt tør, men når man først lærer ham at kende, så møder man en helt ny side indenfor hans klasse. Undertegnede har mødt ham til et hans første og dermed eneste eksklusive interview.

2014-05-03 21.11.53

Da jeg møder ham er mit førstehåndsindtryk som fransk nougat. Mmm… Han udtrykker en lækkerhed – indbydende og med ren duft af vanilije-is. Han har en størrelse hvor man bestemt ikke føler sig snydt, når man tager hans pris i betragtning. Der er delte meninger om ham og folk der ikke kender ham og møder ham første gang, siger at han ser billig ud og hans konsistens tangerer til det lidt tørre. De mennesker der har den mening om ham er også dem, der ikke går så højt op hvad han rent faktisk indeholder. Han har 9 gode kvaliteter og indeholder desuden 21 g protein og under 3 g kulhydrater og masser af fibre. Ifølge Mr. M. Inimum selv så er han ret velsmagende taget den korte ingrediensliste i betragtning. Billig og et sundt alternativ, da han gerne vil henvende sig til dem der tager deres sundhed alvorligt.

2014-05-03 21.12.58

Jeg har inden mødet lavet en del research for personer i samme kategori – trods at Mr. M. inimun ikke ønsker at blive sammenlignet – så hælder jeg nu til at han minder om Mr. Q. Uest på nogle områder. Mr. Q. er lidt mere hård type og er lidt mere klistret, hvor jeg ser Mr. M. Inimum som knapt så slikagtigt. Ellers er det to herrer, der går ind for de samme sundhedsmæssige fordele.

2014-05-03 21.13.29
Da vi nærmer os slutningen af interviewet spørger han mig om jeg har en interessekonflikt i forhold til at jeg har fået foræret 24 stk fuldstændig ens eksemplarer af ham – jeg mener dog at jeg stadig er i stand til at forholde mig 100 % neutralt i forhold til interviewet, hvilket han tager til efterretning. Bare jeg er objektiv, siger han.

Velbekomme – ‘and GO GET HIM’ – han er billig lige nu… 24 stk lækkerbiskner for en 200 lap – HER – og han kommer hjem til dig i løbet af en dag!!! Han ønsker ikke at blive set som en lowbudget-bar – fordi han virkelig går op i sundhed og kvalitet, men han lever med det. For hvorfor lade være, når nu man rent faktisk KAN få det hele i én pakkeløsning.

Jeg kan i hverfald fornemme et fremtidigt sundt forhold der er værd at investere i.

 
X M

(…en lidt anderledes anmeldelse… jeg uddyber gerne!! – jeg er bestemt fan!!)

be – YOU – tiful…. FAT DET NU !!!

Jeg bliver skør af selvkritiske kvinder og deres urealistiske mål om deres eget kropsbillede. Jeg er af den overbevisning, at det ikke findes én eneste kvinde der er 100% i balance. Hvorfor er det, at vi tror, at det er det vi skal stræber efter?!

awesome

 

For et par uger siden havde jeg på min facebook-side og på Instagram en opdatering, om mine tanker om det sidste halve år efter DM. Jeg er yderst overvældet over al den respons fra ligestillede med-atleter og andre helt udefrakommende, om min åbenbare måde at fortælle om min tid efter konkurrencen – var så rørende og overraskende, at jeg har lyst til at sætte nogle flere ord på. Selv dem der ikke har prøvet konkurrence på egen krop har haft reaktioner der er gået lige i hjertet. Først mange tak for det.

At jeg har lyst til at uddybe det kommer fra min lyst til at sprede budskab om at vi hunkønsvæsner er ALT for selvkritiske og vores evindelige måder at fejle på i mine øjne gør os til, hvad der rent faktisk svarer til Sundhedsstyrelsens definition (s. 19) på – let til moderate depressive. Det er denne selvdestruktive tankegang jeg gerne vil gøre op med og sætte fokus på. For hvorfor er det at vi så hårde ved os selv? Hvorfor er det at vi skal sætte SÅ høje og urealistiske kriterier eller mål op, for senere ikke at opnå dem og derved få følelsen af at fejle?? Det vil jeg gerne – hvis ikke lave om på – så sætte fokus på. Jeg håber på at kvinder der læser dette vil reflektere over mine tanker.

Først vil jeg lige gengive min opdatering og derefter prøve at give svar på min ovenstående undren.

_____________________________________________

I går var det 1/2 år siden at jeg vandt DM. Tiden siden har stået på nogle af mit livs største op og nedture. Der er sket SÅ meget godt for mig, hvilket jeg er ovenud taknemmelig for. At jeg psykisk ikke har været på toppen – har gjort at jeg har haft svært ved at nyde alle de spændende ting. For halvanden måned siden gik jeg rundt, græd og følte mig som verdens største nul – med +12 kg efter DM – når jeg så mig selv i spejlet, så jeg bare en fed ko. Jeg var så hård ved mig selv – uden at have nogen grund….

Min pointe er, at trods en guldmedalje er der en bagside, måske ikke i alle tilfælde, men bestemt i mit. Jeg søger IKKE medlidenhed!! Det er ikke nogens skyld, at jeg er endt hvor jeg er netop i dag, kun min egen og det et KUN mig selv der kan samle mig selv op. Jeg har netop afsluttet et længere terapeutforløb, hvor jeg har lært mere om mig selv end jeg har de sidste 10 år. Mine forventninger til mig selv er ALT for store, og jeg har lært at jeg ikke skal være så hård ved mig selv, hvilket jeg tror mange kan lære noget af!! Der var en inspirerende pige @regalah – der fornylig bloggede noget i retningen af; ’Hvor mange veninder tror du ville finde sig i at du taler til dem, som du taler til dig selv ?!’. ENIG – vær go’ ved dig selv – sådan RIGTIG god.

Jeg ved med 100% sikkerhed at jeg ikke stiller op igen. Det er simpelthen for hårdt for min krop. Dermed ikke sagt at jeg fortryder konkurrencerne i 2013 – det har været én af de bedste oplevelser i mit liv – og jeg NØD at se kroppen forandre sig og at ’shine’ på scenen.

I dag nyder jeg at jeg forsat er smertefri fra min prolaps. Samtidig ser jeg frem til optagelserne til DR3, der starter i denne måned samt fotoshoot i slutningen af maj for PURELIMEs SS15 katalog.

Endelig kan jeg mærke at jeg giver mig selv tid til nyde de gode ting der sker for mig. Sidste er jeg utrolig taknemmelig for interessen fra mine følgere – både på IG og FB. Alle de rosende ord varmer – hver og ét. Også uendelig tak til mine trofaste sponsorere – BODYLAB, PURELIME og energilageret.dk

Forsat dejlig mandag aften til alle
(postet mandag d. 8/4-2014)

_____________________________________________________________

At arbejde med til at sænke overlæggeren, er ikke noget der sker over natten, det er jeg udemærket klar over. Samfundets urealistiske idealer for kvinder er svære at leve op til, hvilket uden tvivl stiller for store krav til hvad kvinder skal kunne præstere. Vi skal være veltrænede superkvinder, der kan lave mad, være Mor, en fantastisk elsker og have karriere der spiller – og vi er dumme nok til bare at smøre ærmerne op og gå i krig uden at stoppe op og tænke over om det egentlig er dét vi virkelig ønsker. Kvinder vil gøre ALT for at stå på toppen, hvis vi ender på toppen og står der og vifter med flaget, kommer janteloven snigende og piller os lynhurtigt ned. Vi skal kunne det hele og samtidig ligne en model mens vi gør det – uden at vi må sole os i successen. Jeg kan sq godt forstå at det er svært!!

Jeg modtog en privat besked på min facebook-side efter ovenstående indlæg d. 8/4-2014;

Hej Mille,
Min kæreste skrev til mig, at jeg skulle prøve at læse dit seneste indlæg, som omhandler hvor kritisk du har været overfor dig selv på det sidste.
Jeg har selv haft problemer med depression on/off i en tre år nu, og det seneste halve år har jeg selv har meget lavt selvværd, mest fordi jeg har nogle kilo, jeg gerne vil smide, så det du skriver kan jeg nemt relatere til. 
Grunden til at jeg skriver til dig er, at jeg synes det er fedt at offentlige personligheder som dig, stiller sig frem og snakker om sådan et emne.
Tusind tak fordi du har givet mig lidt mere håb og fordi du er et sejt forbillede! 
Med venlig hilsen 
(anonym)

 

Sådan en besked går lige i hjertet. Jeg blev først meget rørt og beæret over at min ærlighed kan have dén indvirkning –  og på profilbilledet ser jeg en smuk pige, der bestemt ikke burde have problemer med sit udseende. Derefter bliver jeg rasende over hvorfor fanden vi skal være så nedladende overfor os selv?! Jeg kan ikke arbejde med denne selvkristiske tankegang. Jeg har lært at jeg ikke skal have så højre forventninger til mig selv og være glad for at jeg har fået x’et 3 ting af på min to-do liste fremfor at fokusere på at jeg ikke nået 5. Jeg har lært at accept af sig selv, giver en personlig udvikling i dén grad. Det er en proces, og jeg tror at denne accept af sig selv åbner de helt rigtige døre for, at vi kan arbejde videre med os selv. Dermed ment at så længe vi ikke acceptere os selv – kan vi ikke gennemgå den nødvendige personlige udvikling ud af det selvdestruktive mønster vi befinder og os i. Vi skal med denne accept forstå, at det ikke er muligt at leve op til alle de forventninger vi tror, der stilles til os. Nemlig med fokus på VI TROR – for det er os selv der opstiller forventningerne. Jeg husker jeg fornylig så et billede af to kvinder. Den ene forestillede en kvinde som vi kvinder mener at mænd gerne vil have vi ser ud – ca en str 34-36. Den anden var sådan som mænd rent faktisk helst foretrak os – ca en 40-42… En kæmpe forskel, hvilket bekræfter at de i mange tilfælde er os kvinder, der selv stiller de urealistiske krav til os selv. Der var mange kommentarer til billedet, men bed mærke i en bestemt; Be comfortable in your own skin and ware it with a beautiful, pleasant attitude. Så længe at man udstråler at man har det godt i sin krop, så er det underordnet hvordan ‘skallen’ ud. Jeg kunne ikke holde mig tilbage og kommenterede med; I can’t tell the difference, cause I can’t see what is underneath the skin…

 

På instagram (IG) oplever jeg en enorm støttende adfærd i forhold til piger i træningsverdenen. Det er SÅ fantastisk. Ideen er at støtte hinanden til en sund livsstil – uanset så er et ’du er sej’ eller ’en kæmpe inspiration’ noget kvinder aldrig kan få nok af. Jeg vil ønske at den virkelige verden kun bestod af piger og kvinder der støtter hinanden og får det bedste frem i hinanden. Derfor håber jeg så inderligt, at stemningen og holdningen fra IG er overførbar til vores dagligdag. Den er begyndt og det kan ikke gå for stærkt. Jeg ‘følger’ mange piger/kvinder der lægger billeder op af dem selv, der for nogle er meget grænseoverskridende. De gør for at vise at deres vej til et ønsket mål. De fortjerner sq da et skulderklap – når det så samtidigt kan inspirere andre piger og kvinder og tilmed med at få støttende og rosende ord med på vejen. Jeg synes at det et fantastisk fællesskab. Mere af det – TAK!! Jeg synes desuden også at man skal stille foran spejlet HVER DAG og sige højt for sig selv – KÆFT HVOR ER DU LÆKKER!! (Jeg øver mig stadig =)!!). For det virker og på ét eller andet tidspunkt bliver man overbevist!!

envious

Jeg kan ikke sige det nok… FUCK JANTELOVEN – om muligt et kliché, jeg er ligeglad… og ingen undskyldning for mit franske!! Vi kvinder er til for at hjælpe og støtte hinanden. Jeg tager gerne kritik for at dette indlæg ender ud i rygklapperi, for det er lige dét, der er hensigten. Det er ikke meningen at vi skal stå på toppen som de perfekte kvinder med arme i vejret og råbe – JEG GJORDE DET!! Det vil være langt bedre at foretrække at vi støtter og hjælper hinanden lige dér hvor vi er – vi er alle forskellige og kan lære mange af hinandens forskelligheder, men kun når vi åbner op og fortæller hvad der er svært.

Heja for mangfoldigheden – jeg stemmer for kvinder der har lært at elske deres småfejl. For verden vil ikke være et bedre sted hvis vi alle havde det perfekt udseende!! Hell NO…
Du ER smuk – PUNKTUM!!!

X M

Faste & Spis !!

Tænk engang at kunne spise lige det du har lyst til og tilmed blive sundere og leve længere… Den sidste måned har jeg fastet hver anden dag – nedenfor deler jeg de lidt mere private tilgange til min kost og facts om faste.

Jeg husker at jeg for et par år siden så den engelske dokumentar af Michael Mosley ’Eat, fast and live longer’, hvor jeg fuldstændig benægtede at jeg kunne gå EN HEL dag uden at spise. Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre. BASTA!! Jeg har været på diæt i et år, hvilket har ændret mit udgangspunkt og opfattelse af kost. Derfor var det med oprejst pande at jeg igen så dokumentaren for nylig. Endvidere konsumerede jeg Nedergaard, Borch Hansen og Jeppesens nyeste bog ’1dags-kuren’ på én dag, hvorefter jeg følte mig godt klædt på til at gå i gang med faste – eller måske snarere overbevist. Min alt-eller-intet tankegang gjorde også at jeg hoppede direkte ind den mest aggressive fastemetode – en dags spise og en dags faste. Nu har jeg været i gang en måned – og jeg er vild med det.

Billede
Jeg har siden konkurrencerne ikke haft hvad der ligner sult eller mæthedsfølelse. Derfor har det været meget svært at finde ud af hvad der virker. Lige nu ved jeg, at jeg det værste jeg kan gøre, er at sætte restriktioner for mig selv, for jeg bliver så fandens skuffet når det ikke lykkes. Jeg startede morgenen med de bedste intentioner og sidst på dagen faldt det som en regel til jorden. Tankerne i hovedet kørte rundt – ’for filan, du har kunne træne op til konkurrence og være fuldstændig målbevist … og nu kan du ikke engang gå en HEL dag uden at overholde en skide kostplan?!’. Det var rent selvdestruktivt mønster, som jeg skulle ud af hurtigst muligt. Derimod er det heller ikke mig, at jeg ikke har nogenlunde styr på min makrofordeling, hvorfor jeg bruger ’flexible diet’ eller IIFYM på mine spisedage. Overordnet kan alt spises, så længe det passer til makrofordelingen. Derfor har jeg igen indført carbs (kulhydrater) i min kost – KUN fordi at jeg er VILD med brød og det vil jeg ikke undvære. Og jeg spiser også chokolade hver dag… Og jeg NYDER det – uden dårlig samvittighed!!!! Primært lever jeg sukkerfrit og chokoladen er 85% og økologisk.
Oveni har jeg erkendt – ja, jeg er spiseforstyrret – det indrømmer jeg gerne. Det er ikke udelukkende kommet af konkurrencerne, og det har jeg nok været de sidste 5 år. Det er måske blevet forstærket af konkurrencen… måske ikke. Slipper jeg nogensinde af med dét – nej!! Så mit mål er at finde en tilgang til min kost, hvor jeg slapper mest muligt af og tænker så lidt som muligt på mad. På mine fastedage NYDER jeg friheden – jeg behøver ikke så meget som at tænke på makros, proteiner og tidspunkter eller NOGET som helst der har med mad at gøre. Det er virkelig en befrielse – VIRKELIG!! Guleroden er der jo allerede imorgen – hvor jeg må spise lige dét jeg har lyst til =)

Har du svært ved at give slip på alle dine regler og retningslinjer omkring din kost – vil jeg anbefale dig at læse denne artikel. Den satte i hvert fald nogle tanker i gang hos mig.

Min første fastedag
Det var svært at bryde med min hjernes overbevisning om morgenmad. Jeg følte mig som sådan ikke sulten – drak min kaffe uden mælk og følte mig lid rastløs. Gennem hele dagen lavede jeg notater på min mobil. Jeg skulle skrive ned, hvornår jeg blev sulten og hvornår det gik væk igen. Jeg har tre notater der varer alt fra 2-5 min. I min verden ikke meget over en hel dag. Jeg havde en træningsaftale den dag og jeg havde bestemt at jeg ikke ville styrketræne på fastedage, på den anden side ville jeg heller ikke aflyse. Jeg sørgede for at tage BCAA før og efter. Jeg kunne ikke mærke at jeg ikke havde fået mad – jeg trænede på samme måde som jeg plejer – samme styrke og samme følelse i kroppen efter træning. Om aftenen havde jeg lige pludselig en hel masse tid – jeg skulle jo hverken handle ind eller lave mad eller spise den. I stedet blev det til en lang gå tur. Da jeg skulle i seng var jeg frisk – jeg følte at jeg havde energi til at løbe en lang tur. Meget mærkelig følelse og slet slet ikke dét jeg havde forventet. Dog faldt jeg hurtigt i søvn – og sov hele natten. Morgenen efter glædede jeg mig til min morgenmad – spiste halvdelen og kyldede resten ud. Jeg var ikke sulten…
Nu er der som sagt gået en måned. Jeg kan næsten ikke få armene ned. Jeg har fået sult/mæthedsfølelsen igen. Min hud er pænere end nogensinde. Alle folk i min nære omgangskreds har været syge, men ikke mig. Min psoriasis er næsten væk og jeg har tabt mig 3 kg, uden jeg føler at jeg har gjort noget for det. Mit største problem har været, at jeg har svært ved at sove efter mine fastedage, hvorfor jeg med succes har taget lidt ekstra magnesium inden jeg skulle sove. Der har været få dage, hvor jeg har været ekstremt sulten, men det er hurtigt væk igen, og ikke nok til at jeg vil stoppe. Og så fryser jeg meget om aftenen de dage jeg faster, men jeg har læst mig til, at det ophører på et tidspunkt.

FASTEDAGE/SPISEDAGE

  • Jeg drikker ca. 4 liter på fastedage; kaffe uden mælk, the, vand, light sodavand og saft.
  • Jeg tager ikke kosttilskud – kun magnesium til nat. Til gengæld dobler jeg op på spisedage.
  • Jeg træner ikke på fastedage – evt en powerwalk hvis jeg har lyst.

HOW TO ???
Der findes ingen evidens for at det er rigtigt at spise morgenmad eller spise 3 eller 6 måltider om dagen. Derfor tænker jeg at det må være op til den enkelte at vurdere, hvad der passer bedst for dem. Tag nu fx forfatterne af foromtalte bog Michael Jeppesen spiser ikke om mandagen, Aldringsforsker og Ph. D. Martin Borch Jensen faster hver anden dag og Ph. D. Anders Nedergaard spiser kun eftermiddag/aften. Derfor er der ingen entydig måde at faste på. Dog frarådes faste gravide og diabetikere. Hvis du vil sætte dig mere ind i alle aspekter af faste, er ‘1-dags-kuren’ meget anbefalesværdig.

Én bestemt overvejelse jeg synes at du skal gøre, er dit ’hvorfor’ ??? Det er vigtig at kunne forklare hvorfor du har valgt at faste. Personligt har jeg ikke brug for at forklare mig, men tænker at argumenterne skal være i orden, hvis der er behov for det. Jeg er ved at brække mig over de mennesker der kommer med kommentarer, som ’Man kan da ikke gå en hel dag uden at spise’ og ’FASTE??? Det kan da umuligt være sundt?!’. Jeg tager det ikke personligt, og jeg kunne aldrig drømme om at nedgøre andres kostvaner. Tværtimod elsker jeg ny viden om kost og nye måder at tænke ud af boksen på og samtidigt har jeg heller aldring været bleg for at eksperimenterer. Sørg for at have argumenterne i orden, for du vil helt klart møde modstand. Dem som står mig nær, hvor jeg rent faktisk skylder dem en inspicering i min fasteverden, viste jeg dem to interview med forfatterne til føromtalte bog. Du kan finde videoen her. Endeligt vil jeg også gerne afprøve forskellige tilgange til kost inden jeg kaster kommende klienter ud i de alternative metoder.

Fordele ved faste;

  • Nedbrydning af syge og døende celler
  • Heling
  • Mere energi og vitalitet
  • Bedre immunsystem
  • Bedre fordøjelse og ro til den
  • Livsforlængende
  • Bedre mental klarhed og selvbevidsthed
  • Bedring af sanser
  • Sundere appetit på sund kost
  • Mindre afhængighed
  • Vægttab

Ulemper ved faste;

  • Utilpashed de første dage
  • Hovedpine og muskelsmerter
  • Kvalme
  • Dårlig ånde og kropslugt
  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Uren hud under fasten
  • Følelsesmæssige reaktioner

MAIL FRA MARTIN BORCH JENSEN
Nedenstående er mailkorrespondance med Martin Borch Jensen, som er Ph. D. og aldringsforsker. Jeg stillede ham nogle spørgsmål, som jeg ikke har kunne finde svar på. Jeg er superglad og meget overrasket over at få svar. Derfor vil jeg gerne dele dem med Jer;

Mille;
1) Jeg har hørt at protein-indtaget skal begrænses (i så fald til hvor mange gram per kg?), for at få den sundhedsmæssige fordel ved lavere IGF-1. Jeg har læst mig til at høj proteinindtag ikke medfører fald i IGF-1 og derved opnår jeg ikke den ønskede sundhedsmæssige effekt. Skal jeg begrænse det ?

Martin;
1) For det første er det ikke klart hvor stor en rolle IGF-1 spiller i intermitterende faste. Der findes en masse data om at mindre IGF-1 er godt ift. levealder, men der er også andre mekanismer der aktiveres af IF. Derudover er det ikke alle studier der måler (kronisk) nedsat IGF-1 i IF. Jeg vil gætte på at det du har hørt refererer til et studie hvor kun fandt reduktion af IGF-1 i blodet når kalorierestriktion også indebar dagligt proteinindtag på max 0.8 g/kg. Men det er ikke klart at blodkoncentrationen af IGF-1 er vigtig for aldring i mennesker. Jeg skal ikke udelukke det, men kombineret med at det kun er en del af IF responset er historien i hvert fald ikke simpel nok til at jeg ville påstå at du er nødt til at begrænse dit proteinindtag.
Dog vil jeg nævne at der helt overordnet er en tendens til at livsforlængende virkninger findes i ‘trange kår’, som til gengæld ikke er fordelagtige for fx. muskelopbygning. Så spørgsmålet er i hvor høj grad man kan ‘snyde’ kroppen til at være sund uden at droppe musklerne. Som vi nævner et par gange kan man ikke nødvendigvis få alle goder på én gang, så man må overveje hvad der er vigtigst for én.

Mille;
2) I forvejen gør jeg ikke ret meget i kulhydrater (ca. 150g på spisedage), men hvis jeg skal begrænse mit proteinindtag til 0,8 g/kg – så skal jeg jo nærmest spise smør med en ske, for at få kalorier nok?! Derved synes jeg at ‘sjove’ ved spisedagene lidt forsvinder…

Martin;
2) Helt enig, hvis det ikke er sjovt er det ikke nødvendigvis besværet værd. Personligt gider jeg ikke bekymre mig over hvad jeg spiser på spisedage, udover det mest åbenlyse (mere grønt mindre sukker). Vi ved jo stadig ikke med sikkerhed at IF gavner mennesker, men så længe det ikke er en stor byrde følger jeg det gerne mens vi finder ud af det.

Mille;
3) På fastedage – gør det nogen forskel at man drikker ca. 1 liter light sodavand ?

Martin;
3) Burde ikke være noget problem. Personligt overvejer jeg lidt hvilke af kroppens mæthedssignaler (udover den energi den rent faktisk har) der er vigtige for at aktivere responset. Man kunne godt forestille sig at kroppen tror den spiser når den smager sødemiddel, hvilket kunne hæmme virkningen af faste. Men det er ren spekulation, så hvis du nyder sodavanden ville jeg ikke bekymre mig.

———————

Lige nu er jeg meget tilhænger af hverandendagsfaste og har bestemt tænkt mig at forsætte. Jeg gør status igen efter 3 måneder. Hvem ved – måske er det min måde at leve på. For nuværende er jeg fan. Jeg har mine betænkeligheder i forhold til ferier og sociale sammenkomster, hvor jeg har tænkt mig at ’springe over’ fasten. Jeg er endnu ikke stødt ind at det giver problemer, da der endnu ikke har været sociale sammenkomster på fastedage.

Jeg vil på et senere tidspunkt komme med en dybere redegørelse for kroppens reaktioner på faste – hvad der egentlig sker og hvorfor de sundhedsmæssige fordele er så store. Sidste med ikke mindst noget mere om faste og styrketræning.

Hvis du har spørgsmål – smid mig gerne en mail – msmilledk@gmail.com

X M

Plastik på røven…

Er du én af dem der tænker, at man skal da have lidt skidt hvert år – skal du ikke læse videre. Hvis du derimod én af dem der kunne tænke sig at vide HVORFOR dine daglige madpakkebøtter i plastik kan sætte sig på din røv (undskyld mit franske) – skal du endelig forsætte med at læse. Jeg har længe gået og været fortaler for BPA-fri, hvilket jeg bestemt forsætter med. HVORFOR – kan du læse her.

Det er ved at være nogle år siden at det blev belyst i TV at det er ret usundt at blive ved med at gå og sutte i en gammel ½ liters flaske, da den afgav plastikstoffer der var meget usunde for kroppen. BPA er den store synder.

Først vil jeg gennemgå hvad BPA er, hvad det gør ved din krop og herefter hvilke små tiltag du kan gøre for at undgå disse plastikstoffer i din dagligdag.

Hvad er BPA?
BPA eller Bisphenol A er et organisk stof, der blandt andet bruges i produktionen af polycarbonat-plast. Det er hovedsagelig gennem kosten at vi bliver eksponeret for BPA, hvor den store synder er de plastbeholdere, der ikke er frie for BPA. Opbevares vores fødevarer i en ikke BPA fri plastbeholder – vil BPA vandre fra plastbeholderen og over i vores mad og vi vil så udsættes for påvirkning af BPA, når vi spiser maden. Bisphenol A er i høj grad et stof, man skal gøre alt for ikke at blive udsat for. Der er evidens for, at BPA har hormonforstyrrende virkning. Forskerne er dog ikke helt enige om,  hvilke doser af BPA der er skadelige før der ses en påvirkning.
Jeg vælger bevidst helt at undgå BPA, hvor det overhovedet er muligt. De mulige negative effekter ved en påvirkning af BPA er tidlig pubertet (her er det vigtigt at tænke på, at børn spiser og drikker mere i forhold til deres vægt end voksne og de udsættes derfor i højere grad for BPA end voksne), nedsat frugtbarhed, kræft, hjerneskader, indlæringsvanskeligheder. BPA er med på både EU´s liste over hormonforstyrrende stoffer og Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (1.).

Her kan du læse om Fødevarstyrelsens anbefalinger i forhold BPA.

Hvilken betydning har det så for min krop og i forhold til min træning?
Nye undersøgelser har vist, at BPA gør mennesker fede. Det blev i undersøgelsen påvist, at der er en direkte sammenhæng mellem niveauer af BPA i urinen og risiko for fedme. Yderligere viser denne undersøgelse, at alle typer af mennesker er lige disponerede. Vores kroppe forveksler BPA med hormonet østrogen, hvorfor BPA binder til kroppens østrogenreceptorer. Da kroppen altid efterstræber ligevægt, vil dette påvirke alle andre hormoners niveuer, hver gang nivaeuet af et andet hormon ændres. Dvs. jo større BPA påvirkning, jo større østrogen-niveau – hvilket påvirker andre hormoner i kroppen – alt fra testosteron til insulin. Østrogen aflejres primært i fedtlaget på baller og lår, hvilket forklarer titlen på mit indlæg.
Endvidere mener forskere, at en større BPA eksponering øger kroppens fedtmængde, fordi det ændrer insulinfølsomheden, påvirker stofskiftet, forårsager betændelse og nedsætter niveauet af et hormon kaldet adiponectin, som regulerer fedtforbrænding, hvilket vi ikke ønsker i forhold til vores træning (2.).

Hvad kan jeg så gøre for at ungdå BPA? 

  1. Spis økologisk – udgå pesticider og væksthormoner.
  2. Brug neutrale rengøringsmidler
  3. Tjek indgredienser i hverdag’s plejeprodukter. Kig efter DBP, DEP, DEHP, BzBP og DMP – alle er kemiske østrogener.
  4. Undgå duftlys og luftfriskere. Hvis de indeholder æteriske er de sikre.
  5. Skift plastbøtter og drikkedunke ud til BPA-fri eller glas.
  6. Opvarm aldrig mad i plastbeholder i mikrobølgeovn. Den nemmeste måde at få BPA er fra plastik til mad under opvarmning.
  7. Nej tak til din bon/kvittering. – halvdelen af den indeholder BPA. Undersøgelser viser, at ekspedienter har meget høje niveaur af BPA.
  8. Brug indkøbsposer af stof.
  9. Spis gurkemeje som indeholder curcumin, som er et antioxidant. Det er bevist at det kan reducere kemisk østrogen ved at sprøjte det ind i cancer celler.
  10. Citrusfrugter og tomater indeholder limonene, som er et enzym der findes i leveren, som nedbryder østrogen (3.)

Jeg siger ikke at alle punkter skal overholdes for at leve et sundt liv. Jeg mener blot at det er vigtigt, at man ved hvad BPA er og hvad det gør ved kroppen. Derefter finder man selv ud af, hvilke forholdsregler man ønsker at tage sig og hvad der passer ind i dagligdagen.

Der er utallige hjemmesider der sælger disse produkter – bøtter, drikkedunke og andre plastik-ting du bruger i din hverdag. Sistema laver lækre praktiske bøtter i alle størrelser og afskygninger. Køb dem hos energilageret.dk

Selv er jeg superglad for min Fitmark taske med alt i BPA-fri plastik. Til træning til vand eller BCAA og min efterfølgende shake bruger jeg drikkedunk fra Smartshake, hvor der også er plads til kosttilskud og proteinpulver.

–       se mere her.

fitmark

Husk jeg svarer altid på spørgsmål på msmilledk@gmail.com

X M

_____________________________________

  1. http://www.puregreenshop.dk/gron-husholdning-1/bpa-fri-drikkedunke-og-madkasser.html
  2. http://www.poliquingroup.com/Tips/tabid/130/EntryId/1656/Tip-430-Undga-BPA-for-at-fa-en-bedre-kropskomposition-Nedsaet-din-kemiske-ostrogen-eksponering.aspx
  3. http://www.poliquingroup.com/ArticlesMultimedia/Articles/Article/802/Ten_Things_You_Can_Do_to_Limit_Chemical_Estrogen_E.aspx